Oh sunshine!

Kære læsere..

Nostalgiske solstråler,  varmede vores kroppe. Vandets blide bølgen virkede fløjlsblød. Vi grinede, hoppede rundt på de mange sten, mens vi dansede, og snakkede mærkelige snakke om alt mellem himmel og jord. De mange måger fløj rundt om hovederne på os, og et par svaner og ællinger svømmede forbi. Vi gik på de gamle broer, som spejlede sig i vandet. Vi sad lidt, nødt udsigten, mens hendes lilla hår lettede af den blide vind. Solen spejlede sig i det mangefarvet blå vand. Det blev varmt med jakker på, vi smed dem, og nødt den dejlige varme. 

Vi fik røde kinder af den friske luft, mens vi lavede et par sære en søde videoer imens vi gik. Himlen gik i et med vandet, et smukt syn.

//Louise

Seaside

Kære læsere..

 Jeg er hende den blege, med det lyse hår.

Jeg ved dette er lidt anderledes end det jeg plejer, men måske skulle jeg lave lidt flere videoer til bloggen..

Det var en fantastisk tur til stranden, gode venskaber gør livet mere værd at leve for. Strandens smukke bølger rullede roligt op over strandens fine sand, mens vinden susede rundt om os. Vi løb rundt, tog billeder og lavede ligegyldige videoer, som blev til de skønneste minder om det tidelige, og småkølige forår. Vores hår blæste ind i vores ansigter, mens vi grinede af de skøre ænder som kastede sig ud i de voldsomme bølger for en and. Vi lavede mærkelige ansigter, kastede med sten, og fejrede vores sejre når vi kom længere end den forrige gang. Vi gik rundt på stenene, selvom vi var ved at glide, og selvom vandet skyllede ind over dem, og gjorde os en smule våde.

 

//Louise

Rainy Season

Kære læsere..

Tiden har overhalet mig, så jeg er væltet, og jeg har næsten ikke kunne rejse mig igen. Men endelig fandt jeg roen, og endelig tog jeg mit kamera med udenfor i den regnfulde natur. Små kønne forårs tegn er kommet, og blomsterne er så småt sprunget ud. De glitrende dråber i græsset mindede mig om de mange stjerner på himlen. Glans.

Gå udenfor når det har regnet, det er et lille glitrende univers, som man aldrig vil glemme.

//Louise

Juletid

Kære læsere.. 

Livet skal leves.

Tiden har været knap, jeg har været syg, været for meget i skole efter min smag, og været alle mulige andre steder end hjemme med mit kamera. 

December måned der gået for hurtigt, og min fritid har været booket til så meget andet. Julegavepapir ligger rundt i huset, og gavebåndet flyder men julepynten er der! Jeg elsker jul og den søde duft af gran og brunkager, og selvfølgelig julepynten. Jeg skal nok komme med flere billeder, men de kommer heller ikke igennem tvang. 

//Louise

Dark nights ..

Kære læsere ..

Mørket sniger sig ind på os bagfra, og overfalder os uden vi aner noget før det er for sent. Sommerens lange varme dage er sivet ud, og mørket, og natten, kommer før vi er stået op. Mystikken runger ude blandt de faldne blade i skovene, som kun venter på at falde til jorden, og genopstå til det jord de kom fra. Midt i nattens forvirringer, lyser gade lamperne, for at give os et lys på vejen hjem. 

Billeder skal ikke beskrives som perfekte og skarpe, billeder er også forvrængede, og særdeles skæve, med mange vinkler. Uhyggen går endda helt ind i billederne, som skinner af demoner, spøgelser og det sene efterårs mystik. Træerne er næsten nøgne, og der i al panikken glemmer vi de gode minder. Uhyggen, som alligevel giver latter, og bladene, som giver livets tegn, livets cirkel. Det er det der giver os de bedste tidspunkter til at sidde inde nær dem vi holder af, og sidde for rigtig at hygge.

//Louise 

Little leaf

Kære læsere..

Utroligt som bladene hurtigt bliver i de vildeste farver, rød, orange og gul. Stille mærker vi kulden komme, og vi begynder med de store vanter og tørklæder. Vi gemmer og indenfor, mens vi kigger ud af ruden og sukker efter sommer. Vi glemmer de lange gåture i skoven, med bladene knasende under fødderne, og vi lægger kameraerne væk. Men nu var det, en utrolig dag med ens forældre, og mens solen brød vandet, var det fantastisk med igen at fotografere. Det er længe siden, jeg ved det, men jeg ventede som et lille barn til jul om at bladene skulle blive helt orange, og skoven være ræverød. Det kommer flere efterårsbilleder, det lover jeg, og her i efterårsferien er det det rigtige tidspunkt. Vi var rundt over sydfyn, så Danmarks største sten, så en gammel vandmølle, og mølledammen, og gik en lang, men utrolig dejlig gåtur i skoven. 

Nyd efteråret, vi har det kun en gang om året. 

//Louise

Wake me up

Kære læsere..

Sommerferien raser, og mens at vi kan sove længe, spise koldskål, og gå i bare tæer, skinner solen, og dens varme stråler giver en lysten til at være sammen med andre. Alberte og Sofie var med på, at vi skulle ud og fotografere, og det blev så skoven, der skulle være baggrund. Mens solen brød bladene på træerne, prøvede vi at fange strålerne i ansigterne. En masse smil, og et par enkelte grin blev bredt imellem skovens træer. Efter nogle hundrede billeder, ringer Albertes mobil, og hendes mor spørger, om vi vil med på stranden. Det ville vi, så vi ræsede tilbage, og Alberte sad bag på Sofies cykel. Vi var ved vandet, og hygge var midtpunkt. Så sommer, Wake me up. 

//Louise

Kunsten i Aalborg

Kære læsere..

Et smukt springvand kaster vand mod den let skyede himmel, mens man kan se børn løbe ind og ud, når vandet engang imellem slukker rundt omkring, og ens sko bliver let våde af støvregn fra springvandet. Mens larmen fra vandet rusker let i vinden, står jeg i mellem de tykke søjler, som jeg næsten ikke kunne komme ud fra igen. Et hus, som jeg ikke rigtig kan beskrive, og fortælle min mening om, der findes ingen ord, og det er kun mine tanker der får frit spil i det. Når vi kigger op i en lidt trekantet figur, spejles det rundt omkring i trekanter, som giver gode muligheder for tænkning over livet. Og til sidst en masse 5 kroner, 2 kroner, 1 kroner og 50 ører som er blevet nærmest limet fast i jorden, jeg kan ikke regne ud hvor mange der var, men vis jeg fik dem alle, ville jeg ikke vide hvad jeg skulle bruge dem til. Kunstnerne har gennemført det fuldstændig, og det er det der virkelig giver tid til at tænke over tilværelsen og andre småting. 

//Louise

Isabella og blomsterne

Kære læsere..

Her ser i min veninde Isabella. Hun er en humørbombe, og en grinebidder af høj kaliber! Hun kan være et lys i mørket, og vis der er noget som er kedeligt, kan hun nemt transformerer det til en fantastisk joke. Man kan jo ikke rigtig andet end at elske hende. Alle de mange grin vi har udført igennem en latterorkan, og de mange smil der er blevet kastet. Jeg er den lykkeligste person, 3 år sammen, og 3 år mere i den nye klasse. Jeg håber, at du vil fortsætte med at være dig, bare dig som du er, og det livs lyspunkt du jo er. Og du er bare smuk. Jeg håber vi kan komme til at grine mange gange endnu i fremtiden. 

//Louise